Projekt odderhegn

Der er etableret en meget stabil bestand af løvfrøer i og omkring dammen (mere end 100 kald). Ud over løvfrøer, græsfrøer, skrubtudser, nogle gange endda butsnudede frøer, har der udviklet sig vandfrøer og en rig insektverden. Talrige forskningsprojekter er blevet udført sammen med universiteter (især universitetet i Kiel) om forskellige limnologiske emner. På grund af de intensive forbindelser med de forskellige universitetsafdelinger, der nu er spredt over hele Tyskland, blev Institute for Sustainable Resource Management gGmbH grundlagt, også med base i Oeversee.

Den europæiske ædelkrebs (Astacus astacus L.) på Oeversee-krebsfarmen er unikke i Europa ifølge den seneste forskning. Den ædle krebs overlevede sandsynligvis istiderne i Sydeuropa. Da indlandsisen trak sig tilbage, blev det centrale og nordlige Europa genkoloniseret. De almindeligt kendte genetiske hotspots for arten er derfor hovedsageligt på Balkan, i Rumænien og Bulgarien. I Tyskland findes der dog stadig genetisk forskellige strukturer. Mens den mest almindelige genetiske variant, haplotype H01, dominerer i Tyskland og store dele af Europa, viser edelkrebs fra Slesvig-Holsten unikke genetiske karakteristika, som endnu ikke er blevet påvist længere sydpå eller længere nordpå. Disse haplotyper blev navngivet H09, H10 og H24. Det betyder, at flodkrebsene i Slesvig-Holsten har den største genetiske diversitet i Tyskland, som kan sammenlignes med den, der findes i artens tilbagetrækningsområder fra istiden i det sydøstlige Europa. Oprindelsen af disse haplotyper kan ikke forklares med indvandring, da man i Finland f.eks. kun finder haplotypen H01, som er udbredt i Tyskland. Overlevelse af flodkrebs med disse haplotyper i Nordtyskland under Weichsel-istiden er en mulighed for deres genetiske differentiering. En sådan overlevelse mistænkes også hos andre limniske arter. Denne “anderledeshed” kendetegner krebsene i Slesvig-Holsten og retfærdiggør alene deres særlige bevaringsstatus.

Desuden tyder de seneste undersøgelser på, at populationer af europæiske krebs med et højt antal haplotyper er mere tilbøjelige til at være resistente over for krebsepest. Denne svampesygdom er i høj grad ansvarlig for, at den europæiske flodkrebs er forsvundet, og patogenets tilstedeværelse i åbne farvande forhindrer i øjeblikket genindførelsen af flodkrebs. Resistente bestande af flodkrebs kunne dog med held koloniseres der.

For at bevare denne genetiske mangfoldighed som en fiskeressource og også for at nå målene i konventionen om biologisk mangfoldighed, vil adskillige vandområder i alle regioner i Slesvig-Holsten blive udsat med krebs fra genetisk forskellige populationer på mellemlang og lang sigt. En særlig lovende mulighed er kolonisering af udgravningsvand.

Krebsene i Oeversee-krebsfarmen kommer oprindeligt fra Langsee (nær Idstedt) og Schulensee (nær Kiel). Det er muligt, at der vil blive tilføjet flodkrebs fra Benz-søen (nær Plön) i år. Disse unikke overlevere fra de sidste årtusinder holdes og reproduceres i separate populationer i dambruget i Oeversee med store omkostninger, så den stærkt truede resterende population ikke uddør. På den ene side har opdræt og reproduktion af denne art og derefter udsætning af dyrene i egnede farvande et stort potentiale for krebsene fra Slesvig-Holsten og for Europa som helhed.

Opførelsen af et hegn omkring Oeversee-krebsfarmen har til formål at minimere konflikten mellem oddere og mennesker og sikre eksistensen af Oeversee-krebsfarmen og bevarelsen af arten.

Det er blevet bevist, at oddere kan lide at spise krebs, hvis de er tilgængelige, og de har overlevet i offentlige farvande indtil nu. Indhegningen omkring krebsefarmen i Oeversee er derfor endnu vigtigere.

Odderne formerede sig meget hurtigere end forventet i Treene-området: de er beviseligt til stede i den øvre del af Treene i “større antal” (der var mindst to afkom, i år kunne afkommet muligvis formere sig for anden gang!

I mellemtiden har odderne som forudset opdaget, hvordan man opdrætter krebs, og de er blevet opdaget flere gange. Så snart krebsene bliver aktive efter vinterdvalen, bliver de ofre for odderne, ligesom havørrederne i krebsefarmen.

Det kompakte damkompleks, der på to sider er omgivet af huse, skal være helt indhegnet, så drift, adgangsveje, forsyninger osv. kan opretholdes.

Hegnet skal opføres i skellet til naboejendommen og i det udvendige område ind til volden. Ellers vil det ikke længere være muligt at komme rundt om dammen. Det er derfor nødvendigt at opføre et højere og solidt hegn, så hegnet ikke bliver beskadiget, når naboerne arbejder i skellet (klipper hæk osv.). Desuden kan naboerne tillade, at der vokser hække langs skellet i en højde af 1,50 m; odderhegnet skal derfor være betydeligt højere.

Opførelsen af et hegn, der kan holde oddere sikkert væk fra området, er derfor afgørende for den fortsatte eksistens af Oeversee-krebsfarmen og det tilknyttede forskningsarbejde. Da en virksomhed af min størrelse ikke kan bære omkostningerne, søger jeg om 100 % finansiering. Jeg står selv for vedligeholdelsesarbejdet.

Denne ansøgning blev afvist med følgende begrundelse“I princippet foreskriver lovgiveren ikke noget ansvar for staten eller noget andet organ for skader forårsaget af vilde, ejerløse dyr. For så vidt som skader forårsaget af omstrejfende dyr ikke kan undgås ved forebyggende foranstaltninger truffet af de berørte (truede), må de i princippet accepteres uden kompensation”.